Madklub

Madklubber i Missionen blandt Hjemløse

På flere af vores herberger har vi madklubber drevet af frivillige. Formålet med madklubberne er at skabe et inkluderende fællesskab, hvor beboerne og I frivillige mødes 'i øjenhøjde', og sammen laver sund, ernæringsrigtig mad til billige penge.

Vi søger løbende ansvarsfulde, psykisk robuste og madglade frivillige, der er gode til at sætte grænser og vigtigst af alt - har lysten til at gøre en indsats for en gruppe mennesker,  som befinder sig i en svær situation præget af hjemløshed, misbrug og i nogle tilfælde psykiske lidelser.
De frivillige vi søger skal 
være over 25 år.

Som frivillig vil du blive en del af en frivilliggruppe, som er selvkørende, både i forhold til indkøb, madlavning, uddelegering af vagter og planlægning af netværksmøder. Det er dog vigtigt, at beboerne hele tiden tænkes med, og inddrages aktivt i planlægning og afholdelse af madklubben. 

Madklubben vil finde sted én gang om ugen, og som frivillig forventes det, at du deltager 2 gange månedligt.

Du vil få kendskab til en spændende målgruppe, samt tilbud om kurser, fyraftensmøder,  løbende opkvalificering og faglig sparring. 

Er du interesseret i at blive frivillig i en madklub og vil du høre mere,  så kontakt:

Udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg på tlf.: 3125 1265 eller mail: gif@hjeantibotmlos.dk.

 
 
 
 
 

Missionen blandt Hjemløse · Sekretariatet · Gl. Køge Landevej 137
2500 Valby · Tlf. 3616 1113 · mbh@hjeantibotmlos.dk · Intranet

pbs.pngsms.pngdankort.pngbank.png