Massage, fodterapi og frisører

Vil du gerne bruge din profession i arbejdet med hjemløse?
Har du interesse for socialt arbejde og ønsker at gøre en forskel?

Så er det måske dig, der skal være vores nye frivillige massør, fodterapeut eller frisør!

I efteråret 2010 startede vi en frivillig massørordning på Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby.

Kollegiet er et herberg for hjemløse, hvor der bor 148 mænd i alle aldre. Mange af beboerne er alkoholmisbrugere, nogle har psykiske problemer, og de fleste er i dårlig fysisk form.  

Vores uddannede massør tilbyder beboerne gratis massage en formiddag, hver 14. dag.
Tilbuddet er blevet en stor succes blandt beboerne, og på grund af dette har vi besluttet at udvide tilbuddet til vores andre institutioner og væresteder. Udover massage vil vi også gerne kunne tilbyde vores beboere og brugere en gratis klipning og fodterapi.

Derfor søger vi frivillige massører, frisører og fodterapeuter, som brænder for socialt udsatte mennesker, og har lysten til at gøre en forskel.

Du kan læse mere om arbejdet som frivillig massør i vores ANNONCE her.

Har dette vakt din interesse, så kontakt:

Udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg på tlf.: 3125 1265
eller mail: gif@hjeantibotmlos.dk.

 

 
 
 
 
 

Missionen blandt Hjemløse · Sekretariatet · Gl. Køge Landevej 137
2500 Valby · Tlf. 3616 1113 · mbh@hjeantibotmlos.dk · Intranet

pbs.pngsms.pngdankort.pngbank.png