Hjælp de hjemløse migranter

18. januar 2012

I et debatindlæg i tirsdags påtalte Missionen blandt Hjemløses sekretariatsleder Mia Sørup endnu engang den manglende forståelse og indsats overfor de EU medborgere, som er migreret til Danmark, men er havnet i hjemløshed.

Der er i mange tilfælde tale om mennesker, som er blevet lokket til Danmark under falske forudsætninger om arbejde, løn, kost og logi. Men i stedet oplever mange frygtelige arbejdsforhold og ubeboelige hjem. Dette var blandt tilfældet for den rumænske familie, som DR1 har interviewet til nyhedsprogrammet 21 Søndag. 

Missionen blandt Hjemløses migrantkampagne, som er blevet lanceret i samarbejde med Røde Kors, Projekt Udenfor og Kirkens Korshær, har netop forsøgt at råbe politikerne i Folketinget op, således at der kan findes en holdbar løsning på problemet med hjemløse migranter.

Du kan læse debatindlægget i Kristeligt Dagblad her
Og DR1's 21 søndags udsendelse om migranter her
Mere information om migrantkampagnen finder du her

 
 
 
 
 

Missionen blandt Hjemløse · Sekretariatet · Gl. Køge Landevej 137
2500 Valby · Tlf. 3616 1113 · mbh@hjeantibotmlos.dk · Intranet