6. februar 2012
Lørdag aften den 4. februar var Missionen blandt Hjemløse sammen med andre organisationer, som beskæftigere sig med socialt arbejde, med til en hyggelig aften i Vor Frue Kirke. På programmet til Diakoniens Aften var både andagt, sang ved Fangekoret, suppekøkken og boder, hvor man kunne besøge de forskellige organisationer, som deltog. I Missionen blandt Hjemløses bod komme mange af gæsterne forbi og fik en snak om vores forskellige tilbud til Hjemløse og vores mange frivillige prjoekter. Da aftenen og natten var den koldeste i 26 år var mange også interesseret i at høre om de udenlandske hjemløse og nødherberget Nattely. Desuden var der også mulighed for at se første screening af vores nye film om frivilligprojekterne, samt få vores magasin Hjemløs og andet materiale om Missionen blandt Hjemløse med på vej. Missionen blandt Hjemløse siger tak for en hyggelig aften.