Ny hjemløsetælling

9. December 2011
Den 1. december blev den nye hjemløseoptælling af SFI offentliggjort. Det er en optælling, som viser at antallet af hjemløse er steget med 6 % over de seneste to år. En stigning på 6 % er en høj stigning, og antallet af hjemløse runder nu 5000 mennesker i Danmark. Dette er sket i en periode, hvor den nationale hjemløsestrategi bliver implementeret i 8 af landets kommuner, herunder København hvor Missionen blandt Hjemløse driver sine herberger og væresteder.
Af optællingen fremgår det at især antallet af unge hjemløse er steget markant siden 2009, hvor den sidste hjemløseoptælling fandt sted.
”Vi ser rigtig mange unge, psykisk syge med et lille sidemisbrug. De har tit en belastet baggrund og er hjemløse, men man kan ikke se det på dem. De har pænt tøj på og er tjekkede, men de har et meget kaotisk liv og har brug for rigtig meget støtte for at kunne flytte i eget hjem. De har svært ved at holde på pengene, de forstår ikke, hvordan systemet hænger sammen, og de har svært ved at møde til tiden” siger Britta M. Lindqvist, leder af Café Klare til Berlingske.
Om noget minder optællingen endnu en gang om at hjemløseområdet er komplekst. De unge hjemløse ligner ikke nødvendigvis det typiske billede på en hjemløse, og det at have en bolig eller ikke have en bolig er langtfra dækkende for, hvilke problemstillingerne der er for hjemløse. Dette er vigtigt at forstå, når man skal diskuterer og afhjælpe hjemløshed.

Du kan læse hele artiklen i berlingske her

 
 
 
 
 

Missionen blandt Hjemløse · Sekretariatet · Gl. Køge Landevej 137
2500 Valby · Tlf. 3616 1113 · mbh@hjeantibotmlos.dk · Intranet